Det må du, og det må du ikke, når du skal opdrage en kat

Udgivet af Erin Ollila
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Du elsker din kat, men din pelsede ven er ganske selvstændig og kan være meget stridig. Det er vigtigt, at du ved, hvordan man opdrager en kat, men det kan dog være svært at vide, hvor man skal starte. God og effektiv opdragelse af en kat kan være en længere proces, der indebærer mange mislykkede forsøg. For ligesom det gælder for mennesker, så er også dyr forskellige. Måske reagerer én af dine katte meget positivt på en bestemt form for opdragelse, mens dine andre katte kategorisk afviser dine forsøg, hvilket måske ender med at forværre deres opførsel endnu mere. Derudover er det vigtigt at pointere, at der findes nogle metoder, som man absolut ikke bør afprøve, når man opdrager sin kat.

Helt generelt er det dog svært at vide, hvordan man opdrager en kat, hvis man aldrig har gjort det før, eller hvis éns tidligere katte var nemme, og ikke krævede meget opdragelse. For at komme godt fra start er det vigtigt at man ved, hvad man skal gøre og ikke gøre, når det kommer til katteopdragelse derhjemme. Når din killing eller voksne kat, rigtig har forstået, hvad der er god og passende adfærd, vil du opleve, at behovene for at irettesætte den vil blive mindre. Katte er trods alt meget kloge væsener.

Det må du ikke gøre, når du opdrager din kat

Du må ikke sammenligne din kat med din hund. Hvis du allerede har opdraget en hund, er du måske af den overbevisning, at din kat skal opdrages på samme måde. Men stop lige en halv! Katte og hunde er meget forskellige dyr, og de lærer nye ting på forskellige måder. Din hund vil måske være mere aktiv og opmærksom på dine kommandoer under træningen, hvorimod din kat formentlig ikke i lige så høj grad vil lytte til kommandoerne om at sætte sig ned og blive der. At være opmærksom på, at man skal gribe opdragelsen af sin kat an på en anden måde end opdragelsen af sin hund, er det første skridt til succes for jer begge.

Du må ikke bruge nogen form for fysisk vold i opdragelsen af din kat. Det kan være ganske frustrerende at træne og opdrage et kæledyr, men det siger sig selv, at du aldrig må bruge vold eller gøre skade en kat, når du opdrager den. Katte er i forvejen intolerante over for menneskelige strafformer, men at udøve fysisk vold vil bryde dit bånd med den fuldstændigt. Du må aldrig holde din kat nede, ryste den eller slå den. Hvis du gør fysisk skade på din kat, kan det faktisk gøre situationen værre og få den til at slå ud eller trække sig tilbage. Derudover har katte svært ved at forbinde fysisk afstraffelse med den dårlige adfærd, så det vil faktisk ikke træne din kat i at stoppe opførelsen. Hvis det bliver for svært for dig at træne din kat, kan du bede om hjælp hos f.eks. familiemedlemmer eller måske endda en professionel træner. Lad være med at se det som et nederlag - det er altid okay at bede om hjælp!Stribet tabby-kat slikker på ejeres finger

Du må ikke råbe, når du vil gøre dig mere tydelig. Du taler ikke det samme sprog som din kat, så lad være med at tro, at den vil forstå dig bedre, hvis du hæver stemmen. Din kat kan ganske vidst godt forstå, at ændringer i dit toneleje betyder, at noget er galt. Men hvis du råber, kan det skræmme din kat eller forværre dens tendenser til dårlig opførsel. Hvis du råber, kan det få din kat til at føle sig stresset og ængstelig, og det kan i sidste ende medføre, at den opfører sig endnu værre.

Undgå at gnubbe din kats næse - også selvom det er et uheld. Det eneste der sker er, at din kat bliver vred og sur. Og måske vil det medføre, at den bruger alle andre steder end kattebakken til at tisse eller lægge sine efterladenskaber. Hvis du er rigtig uheldig, vil dette blive et vedvarende problem. Det er altså en rigtig god idé at undgå at gnubbe din kats næse ved et uheld. Hvis du kommer til det, og det medfører, at din kat stopper med at bruge kattebakken, så er det bare frem med rengøringsmidlerne og rengøre området grundigt og derefter må du igang med kattebakke-træningen igen.

Du må ikke tillade voldsom og aggressiv leg. Du tænker måske, at din søde lille killing ikke ved bedre, når den slår ud efter dig eller bider i dine fingre, når I leger. Men når den bliver stor og voksen, så ønsker du ikke, at den bider efter folk og kradser i møblerne derhjemme. Når du får et nyt kæledyr derhjemme, er det op til dig at fastsætte rammerne og sætte grænser. Hvis din kat begynder at kradse eller bide under leg, skal du straks stoppe legen, så din killing forstår, hvad der er tilladt og ikke tilladt. Også selvom det virker ganske uskyldigt. Dette gælder især, når din kat leger med børn. Hvis du lader din kat gnave i din finger under leg, vil den måske tro, at det er i orden at gøre det samme med børn. Det kan skræmme nogle børn at blive bidt i fingeren af en kat, og det er ikke noget, du ønsker for dit eller dine venners barn.

Undgå spraydåser- og flasker. Der findes et gammelt trick, der går ud på at bruge en spraydåse- eller flaske til at rette på en kats dårlige opførsel. Men sandheden er, at katten sandsynligvis ikke forbinder det at blive sprayet med den dårlige opførsel. Hvis du sprayer på din kat, vil den sandsynligvis stoppe med det, den er i gang med og løbe væk. Men det vil ikke hjælpe med at få den til at forstå, at det er på grund af en bestemt form for opførsel, at den bliver sprayet. Denne metode kan også have den dårlige effekt for din kat, at den bliver meget tilbageholdende og måske endda bange ved synet af en sprøjteflaske.

Det skal du gør, når du opdrager en kat

Stimuler og tilskynd god adfærd. Katte lærer ikke af at blive straffet. Til gengæld lærer de af at blive rost, og af at du uddeler sunde godbidder - de kan nemlig godt forbinde ros og modtagelse af godbidder med god opførsel. Sørg for at belønne din kat, når den opfører sig godt. På den måde kan den se sammenhængen mellem sin adfærd og belønningen.

Stop uddelingen af godbidder og med at rose den, hvis den opfører sig "dårligt". Opdragelse af en kat kan udføres på forskellige måder. I nogle tilfælde er det en god idé at flytte din kats opmærksomhed, når du vil have en pointe igennem og stoppe dårlig opførsel såsom at bide og tygge i møbler. At flytte sin kats opmærksomhed til noget andet er en god måde at stimulere god opførsel på og stoppe den dårlige opførsel. Hvis din kat f.eks. begynder at kradse i sofaen, skal du sende den tilbage til sit kradsetræ.

Hold øje med din kats helbred. Tisser din kat et andet sted end i sin kattebakke? Kattekillinger kan være lidt tid om at lære, hvor de skal tisse og lave stort. Men en ældre kat bør vide, hvor dette skal gøres. Hvis din kat pludselig begynder at tisse eller lave stort andre steder end i kattebakken, skal du bestille en tid hos dyrlægen. Denne adfærdsændring kan være et symptom på helbredsmæssige problemer, og i dette tilfælde vil dyrlægen kunne give dig den bedste hjælp. Sørg for for alt i verden ikke at straffe din kat for noget, som den ikke selv har været skyld i. Snak med din dyrlæge for at finde frem til den underliggende årsag til problemerne derhjemme. Hvis problemerne er relateret til din kats helbred, kan din dyrlæge i mange tilfælde hjælpe din kat med at blive rask. Hvis problemerne er adfærdsrelaterede, vil din dyrlæge kunne give dig nogle yderligere tips til at ændre adfærden på baggrund af de møder og interaktioner, din dyrlæge tidligere har haft med din kat.

Ændr i omgivelserne derhjemme. Hvis du gerne vil have, at din kat stopper med at klø i din lædersofa eller hoppe op på bordene, kan du ændre i omgivelserne derhjemme for at få den til at holde op. Hvis du lægger en bageplade på bordkanten, vil den falde ned på jorden, når din kat hopper op og rammer den. Et blødt, silketæppe på din lædersofa vil få din kat til at glide ned, hvis den forsøger at kravle op på puderne. Lav aldrig ændringer, der vil gøre omgivelserne mere farlige for din kat. Tag et kig på internettet for at finde kattesikre metoder, der kan hjælpe dig med at ændre din kats adfærd.

Det vigtigste tip, når det kommer til at opdrage en kat, er at bruge tid på den, være dedikeret og rose dens gode adfærd. Selvom din kat er selvstændig, vil den stadig gerne have et kærligt forhold til dig.

Forfatterbiografi

Erin Ollila

Erin Ollila er en kæledyrsentusiast, der tror på ordets kraft og på, hvordan et budskab kan informere og endda ændre den tilsigtede målgruppes holdninger. Hendes forfatterskaber kan findes overalt på internettet og i trykte bøger. Hendes samlede forfatterskab omfatter interviews, ghostwriting, blogindlæg og kreativ non-fiktion. Erin er en nørd inden for SEO-området og alt, hvad der har med sociale medier at gøre. Hun blev uddannet fra Fairfield University med en kandidatgrad i Creative Writing. Du kan kontakte hende på twitter, @ErinOllila, eller læse mere om hende på http://erinollila.com.

Relaterede artikler

Relaterede produkter

• HILL'S SCIENCE PLAN Adult Kattefoder med Kylling

Hill's™ Science Plan™ Optimal Care er sammensat til at sikre en god kondition med klinisk dokumenterede antioxidanter, proteiner, der ikke feder og øget indhold af omega-3 fedtsyrer.

Støtter vedligehold af en slank muskelmasse og ideel kropsvægt.
Kontrolleret mineralniveauer for at støtte sunde urinveje.
Letfordøjelige ingredienser for optimal absorbering af næringsstoffer.
100% garanti for kvalitet, konsistens og smag.

Buy Now »
• HILL'S SCIENCE PLAN Adult Kattefoder med Lam

Hill's™ Science Plan™ Feline Adult with Lamb er sammensat til at sikre en god kondition med klinisk dokumenterede antioxydanter, proteiner, der ikke feder og øget indhold af omega-3 fedtsyrer.
Buy Now »
• HILL'S SCIENCE PLAN Adult Kattefoder med Tun

Hill's™ Science Plan™ Feline Adult with Tuna er sammensat til at sikre en god kondition med klinisk dokumenterede antioxydanter, proteiner, der ikke feder og øget indhold af omega-3 fedtsyrer.
Buy Now »

Hill's™ Urinary Health Hairball Control er sammensat til at understøtte sunde urinveje hos din kat for et længere og lykkeligere liv. Med naturlig fiberteknologi til at hjælpe med at reducere dannelse af hårboller.

Buy Now »