Hvorfor og hvornår du skal få din kat eller killing neutraliseret

Udgivet af Emma Milne
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Nogle af de mest almindelige spørgsmål, som dyrlæger får stillet, drejer sig om neutralisering. Der hersker en del forvirring omkring definitionerne, så lad os få styr på dem i første omgang; Kastrering/kastration er for hanner, sterilisation er for hunner, og ordet neutralisering dækker over begge dele. Folk spørger ofte: "Hvornår skal jeg få min kat neutraliseret?" og "Er der nogen fordele ved neutralisering?".

Fordele ved at få din kat eller killing neutraliseret.

Alle operationer indebærer en lille risiko, så folk er naturligvis bekymrede over at lade deres kæledyr operere, hvis det ikke er nødvendigt. Neutralisering af hankatte indebærer, at begge testikler fjernes. For hunkatte indebærer det at æggestokkene fjernes og nogle gange også livmoderen, afhængigt af dyrlægens præferencer. Dette medfører både sterilitet og at din hunkats hormoner forsvinder. Begge ting har dog fordele for både kattene og for dig som ejer.

Katte er fra naturens side kæledyr, der foretrækker at leve alene uden social interaktion med andre katte, men hvis de ikke er neutraliseret, vil både hunkatte og hankatte søge efter andre katte at parre sig med. Hankatte, der ikke er neutraliseret, har tendens til at være mere aggressive over for mennesker og andre katte, og de er også meget mere tilbøjelige til at markere deres territorium og strejfe længere omkring. Katte markerer deres territorium ved at tisse på møbler og rundt omkring i haven, og dette generer de fleste ejere.

Hankatte er mere tilbøjelige til at slås, hvorfor de er mere udsatte for alvorlige sygdomme som f.eks. katte-AIDS (FIV) og sår, som kan føre til bylder, der ofte kræver en tur til dyrlægen. Da uneutraliserede hankatte strejfer længere omkring, er der også større risiko for, at de bliver kørt ned.

Der er også fordele for hunkatte ved at blive neutraliseret. På visse tidspunkter af året vil hunkatte blive ved med at komme i løbetid, medmindre de bliver drægtige. Som dyrlæge modtager jeg ofte bekymrede opkald fra ejere, der fortæller mig, at deres kat har ondt, vrider sig rundt på gulvet og hyler. Det er faktisk almindeligt, når de er i løbetid. Det kan lyde meget dramatisk og højlydt!

Neutralisering eller sterilisation medfører, at din kat helt bliver fri for dette. Ifølge en populær, gammel skrøne skal alle hunkatte have lov til at få ét kuld. Dette er helt forkert, og husk, at både drægtighed og fødsel er forbundet med risici for både moderen og killingerne.

Der er også sundhedsmæssige fordele forbundet med neutralisering for hunkatte. De vil være mindre tilbøjelige til at få tumorer i brystkassen, og de vil også være helt beskyttet mod at få pyometra. Pyometra er en alvorlig infektion i livmoderen, som kan være livstruende.

Hvornår skal din killing neutraliseres.

Katte blev tidligere kastreret i 6-måneders alderen, men dette har ændret sig de seneste år. Da de fleste katte bliver kønsmodne allerede fra 4-måneders alderen, kan ejere i nogle tilfælde blive "taget på sengen" over, at deres kat har fået killinger. Derfor er det muligt at få din killing neutraliseret tidligere efter aftale med din dyrlæge. Disse generelle anbefalinger kan naturligvis variere fra land til land, så det er altid bedst at tage en snak med din dyrlæge og følge deres råd. Og husk, at det aldrig er for sent at neutralisere en kat.

Når din kat er blevet neutraliseret kan dens stofskifte blive langsommere, hvilket gør den mere tilbøjelig til at tage på i vægt. Tal med din dyrlæge om, hvorvidt din kat har brug en anden type foder for at undgå dette. Det er meget vigtigt, at du ikke skifter foder uden at spørge din dyrlæge til råds, hvis din kat stadig er i voksealderen.

Jeg har haft flere katte i årenes løb og jeg vil aldrig tøve med at få min kat neutraliseret. Jeg mener, at fordelene i høj grad opvejer risikoen - både ift. katten og ift. ejeren. Det er også vigtigt at huske, at der er mange hjemløse katte i verden og at katte kan være meget avledygtige. Killinger fra uønskede kuld har større sandsynlighed for at lide nød, hvis de ikke har et hjem. Med udgangspunkt i denne diskussion kan jeg som dyrlæge og som ejer af Stella, en kat, der skeler, var uønsket og ikke har en stamtavle, roligt sige følgende: Jeg anbefaler på det kraftigste, at man neutraliserer sine katte eller killinger.

Hvis du er interesseret, har vi også artikler om fordelene ved neutralisering af din hund, hvordan du kan hjælpe den gennem processen, og hvilke ændringer du kan se bagefter.

Contributor Bio

Emma Milne

Emma Milne

 

Dr. Emma Milne blev uddannet som dyrlæge i 1996. Hun arbejdede i dyrlægepraksis i 12 år med små dyr og som klinisk ernæringsrådgiver i syv år. Hun er kendt for sit dyrevelfærdsarbejde og har skrevet ti bøger om kæledyr.

 

Relaterede artikler

Relaterede produkter