Typiske helbredsproblemer hos små hunderacer

Udgivet af Erin Ollila
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Tillykke! Du og din familie er lige på nippet til at adoptere en lille hund. Du har undersøgt alt, lige fra hvilket legetøj som er det bedste til små hunde til hvordan man tager sin hund med på ferie. Men det er også vigtigt, du kender til nogle af de mest almindelige helbredsproblemer hos små hunde.

At disse helbredsproblemer nogle gange opstår hos små hunde, betyder selvfølgelig ikke, at din lille hund også vil blive ramt. Men som omsorgsfuld hundeejer vil du naturligvis gerne være forberedt, så du kan nyde de glade stunder med din hund, og på samme tid være forberedt, hvis noget skulle gå galt. Læs videre for at få mere at vide om de fem almindelige helbredsproblemer, der kan opstå hos små hunde.

1. Luftrørskollaps

Luftrøret består af små ringe af brusk med en tynd vævsmembran på den øverste overflade. Luftrørskollaps er en kronisk, progressiv tilstand, hvor bruskringene mister noget af deres stivhed, og den øverste vævsmembran begynder at falde sammen. Denne tilstand kan gøre det svært for din hund at trække vejret.

De fleste hunde, der oplever luftrørsproblemer, er i midten af deres livscyklus eller ældre. Tilstanden kan dog i nogle tilfælde også ramme yngre hunde. Det mest almindelige tegn på denne tilstand er en tør hoste. Den har tendens til at det bliver værre om natten, når hunden er ophidset, eller når et halsbånd strammer om dens hals. Hvis din hund hoster, er det vigtigt at tage den med til dyrlægen for at finde ud af, om det er luftrørskollaps, der er årsagen til hosten. Her vil du også kunne få råd til, hvad du kan gøre for at hjælpe din hund.

2. Patellaluksation

Patellaluksation (en forskudt knæskal) er en genetisk betinget tilstand, der kan ramme alle hunderacer. Men ifølge The Animal Trust er det hunde i legetøjs- og miniaturestørrelse såsom puddel, chihuahua, yorkshire-terrier og pomeranian, der oftest rammes.

Hunde med Patellaluksation viser ikke altid tydelige tegn, men i de fleste tilfælde vil hunden halte et par skridt eller nogle gange ryste benet, før den vender tilbage til normal gang. Denne halten med det ene ben bliver generelt hyppigere, efterhånden som tilstanden udvikler sig, og det kan føre til gigt. Den behandling, din hund har brug for, kan variere alt efter sværhedsgraden. I de mere alvorlige tilfælde vil en operation blive anbefalet. Hvis du lægger mærke til, at din hund halter eller hopper en smule, bør du tage til dyrlægen med den, så dyrlægen kan undersøge den og tilbyde velegnede behandlingsmuligheder.

Hvid pomeranian i blandet race bliver børstet

3. Mitralklapproblemer

Et af de mere alvorlige helbredsproblemer hos små hunde opstår i hjertet. Når hunden bliver ældre, kan hjerteklapperne begynde at "blive slidte" og utætte, hvilket får hjertet til at fungere mindre effektivt. En utæthed i mitralklappen, som er en af de store klapper i venstre side af hjertet, kaldes mitralklapinsufficiens eller mitralinsufficiens.

Det er ikke alle hunde med mitralklapproblemer, der viser tegn. De mest almindelige symptomer, når disse udvikles, er ifølge PDSA et lavt energiniveau, vægttab, åndenød, pusten og stønnen, vægttab og at hunden falder om. Et andet almindeligt symptom er hoste, der bliver værre om natten, eller når hunden har sovet eller ligget ned.

Hunde med alvorlige mitralklapproblemer kan være i risiko for kongestivt hjertesvigt, så det er vigtigt at besøge dyrlægen så hurtigt som muligt, hvis din hund viser symptomer. Din dyrlæge vil kontrollere for mislyde ved hjælp af et stetoskop. Det kan også være nødvendigt at udføre andre tests som ultralydscanning, røntgenbilleder eller Ekg (bruges til at kontrollere din hunds hjerterytme).

Desværre findes der ingen forebyggende metoder, som man kan benytte sig af, for at undgå denne tilstand. Hvis du får din hund undersøgt regelmæssigt, vil din dyrlæge dog kunne opdage problemet så tidligt som muligt og give dig en plan for, hvordan du skal holde øje med din hund og passe på den.

4. Tandproblemer

God tandpleje er vigtig for alle hunde, men da tænderne sidder meget tæt hos små hunde, har de en tendens til at have større risiko for at udvikle tandproblemer. Det første tegn på tandproblemer er ofte dårlig ånde, men tandsten på tænderne og rødt tandkød er også hyppige tegn. Hvis tandproblemerne får lov til at udvikle sig, kan den forårsage smerter, løse tænder og problemer med at spise.

Det er vigtigt at indføre en god mundhygiejne-rutine til din hund, så du gør, hvad du kan, for at holde dens tænder rene. Daglig tandbørstning er den vigtigste del af rutinen. Man bør allerede starte med tandbørstning i hvalpealderen, da det kan være ret svært at indføre rutinen, når din hund er kommet op i årene. Der findes en række fødevarer, godbidder og tandpasta til hunde, som kan hjælpe til en god mundhygiejne. Sørg for at kontrollere emballagen for at se, om produktet er VOHC-mærket (mærke, der angiver om produktet er godt for dyrets mundhygiejne) . Din dyrlæge vil også i nogle tilfælde anbefale specifikke produkter, der kan hjælpe din hund, og vedkommende vil fortælle dig, hvornår det er nødvendigt at få din hund til en komplet tandrensning.

5. Overvægt

Selv om det kan være fristende at give din lille hund masser af godbidder, er det vigtigt at huske, at for mange godbidder kan ende med at gøre din hund overvægtig. Nogle af de mest almindelige tegn på en overvægtig hund er bl.a. at man ikke nemt kan mærke dens ribben og at den ikke længere har en tydelig talje. Overvægtige hunde kan også have svært ved at bevæge sig rundt og overvægten fører til en øget eksponering for andre sygdomme såsom diabetes og gigt.

Sørg for at give din hund den rigtige mængde foder, hvilket bl.a. indebærer et begrænset antal godbidder. Derudover skal du give den mulighed for at motionere og røre sig hver dag - det behøver ikke være noget vildt, blot at den kan lege med sit legetøj i hjemmet eller i haven.

Hvis du tror, at din hund er overvægtig, skal du kontakte din dyrlæge. Din dyrlæge vil kunne hjælpe dig med at bestemme din hunds idealvægt og hjælpe dig i gang med en god vægtstyringsplan til din hund.

Når du kender til de mest almindelige helbredsproblemer, som din nye hund kan opleve, vil du have de rigtige værktøjer til at holde den så sund og rask som muligt. Men husk - bare fordi din hunds størrelse eksponerer den for nogle af disse helbredsproblemer, betyder det ikke, at den nogensinde vil opleve dem. Når du ved, hvad du skal holde øje med, vil du være i stand til at hjælpe din hund så tidligt som muligt eller måske endda helt undgå visse problemer.

Forfatterbiografi

Erin Ollila

Erin Ollila er en kæledyrsentusiast, der tror på ordets kraft og på, hvordan et budskab kan informere og endda ændre den tilsigtede målgruppes holdninger. Hendes forfatterskaber kan findes overalt på internettet og i trykte bøger. Hendes samlede forfatterskab omfatter interviews, ghostwriting, blogindlæg og kreativ non-fiktion. Erin er en nørd inden for SEO-området og alt, hvad der har med sociale medier at gøre. Hun blev uddannet fra Fairfield University med en kandidatgrad i Creative Writing. Du kan kontakte hende på Twitter @ReinventingErin eller læse mere om hende på http://erinollila.com.

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA

Relaterede artikler

• Hold øje med din hvalps vægt

Vidste du, at en overvægtig defineres som værende 15% eller mere over sin idealvægt? Det svarer til blot 330 gram for en lille hund som en chihuahua, men over 7,5 kg for en rottweiler.
• Er hunden syg, hvis den har tør snude?

Bekymrede hundeejere spørger ofte om deres hund er syg, hvis dens snude er tør, og det korte svar er nej.
• Drægtighed hos hunde

Hvis du ikke har planer om at avle på din hund, er det bedst at få hende steriliseret. Hvis du alligevel tager den store beslutning at lade hende få hvalpe, så har du noget af et eventyr i vente.
• Vaccinere din hund mod sygdomme

Vaccination af din hvalp kan hjælpe med at beskytte den mod alvorlige sygdomme.

Relaterede produkter

• HILL'S SCIENCE PLAN Large Breed hundefoder med kylling

Hill's™ Science Plan™ Canine Adult Advanced Fitness™ Large Breed with Chicken er sammensat til optimal led- og muskelopbygning hos hunde af store racer. Med klinisk dokumenterede antioxydanter, glukosamin og chondroitin fra naturlige kilder.
• Hill's™ Science Plan™ Hund Voksen Light Mini med Kylling

Science Plan™ CANINE ADULT LIGHT MINI with CHICKEN er sammensat til at hjælpe med at holde idealvægten hos hunde af små racer. Med ingredienser af høj kvalitet og vores unikke sammensætning til vægthåndtering for at hjælpe din hund med at holde sig i form og sund.
• HILL'S SCIENCE PLAN Small & Mini Adult hundefoder med kylling

Science Plan™ Canine Adult Small & Miniature er sammensat til at støtte en sund mund, sund hud og sund fordøjelse hos hunde af små racer. Med høje niveauer af klinisk dokumenterede antioxidanter og naturlige ingredienser, med tilsat vitaminer og mineraler.

• HILL'S SCIENCE PLAN Large Breed hvalpefoder med kylling

Hill's™ Science Plan™ Puppy Healthy Development™ Large Breed Chicken er sammensat til at styrke en sund knoglevækst hos hvalpe af store racer. Med klinisk dokumenterede antioxydanter og optimalt mineralindhold.