Kan katte spise ost?

Published by
min read

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Selv den mindste raslen med osteemballagen kan få katten til at komme farende ind i køkkenet efter den salte godbid, men kan katte spise ost? Her er svaret på, om katte og ost er en god kombination.

Katte og ost: Er det i orden?

Kan katte spise ost? Eksperterne siger ja – men kun i moderate mængder. Hvis du giver din kat ost, skal du i hvert fald kun give den et lille stykke på størrelse med en terning en gang imellem. Du kan for eksempel vælge kun at give din kat ost, når du skal skjule en pille for den.

Men selvom mange katte kan tåle ost i små portioner, kan selv en lille smule ost ødelægge din kats fordøjelsessystem, hvis den er laktoseintolerant eller har mælkeallergi.

Laktoseintolerans og mælkeallergi hos katte

Selv om en gammel myte siger, at katte elsker at få en skål mælk eller fløde, kan de fleste katte ikke fordøje mælkeprodukter.  Cornell University College of Veterinary Medicine understreger, at mange katte er laktoseintolerante og kan få mavetarmproblemer, herunder inflammation, diarré, forstoppelse og opkastning, hvis de spiser mælkeprodukter.

Katte med mælkeallergi kan også reagere på selv et lille stykke ost. (Generelt har katte ikke ret mange fodersensitiviteter, men mælkeprodukter samt fisk og rødt kød er de mest almindelige.) I lighed med killinger med laktoseintolerans kan det at spise ost give fordøjelsesproblemer og endda påvirke din kats immunsystem, hvis den har en mælkeallergi.

Nogle af de almindelige symptomer på, at din kat har mælkeallergi, når den har spist laktoseholdige produkter, er:

  • Opkastning
  • Diarré
  • Luft i maven
  • Kløende og/eller røde pletter på huden
  • Hårtab

Hvis din kat får disse eller andre usædvanlige symptomer, skal du kontakte din dyrlæge hurtigst muligt for at bestille tid.

Når ost er forbudt

Ifølge Cummings Veterinary Medical Center at Tufts University skal du undgå at give din kat ost, hvis den har brug for at spise mindre salt, og/eller hvis den har hjerteproblemer. Ud over ost skal din kat, hvis den skal have en kost med et lavt natriumindhold, holde sig helt fra pålæg, fastfood, franske kartofler og brød.

Fokus på kalorier

Orange kitten looks up at table that has a plat of cheese on it.

Højst 8 til 10 procent af kattens daglige kalorieindtag bør komme fra godbidder eller foder, der ikke er anbefalet af en dyrlæge. Ost er en populær spise til mennesker, som kan indeholde alt for mange kalorier. Faktisk svarer det at give en terning ost på 28 gram til en kat, der vejer 4½ kg, til, at en person spiser 2½ cheeseburgere på én gang.

Hvad er det bedste, du kan gøre som katteejer? Undgå de ekstra snacks, og giv katten ekstra kærlighed i stedet.

Ostetyper: Gode og dårlige

Hvis du gerne vil give din kat en ostegodbid, kan visse ostetyper være bedre end andre:

  • Cheddar: Cheddar er en populær fast ost, der ikke indeholder ret meget laktose. Det betyder dog ikke, at din kat bør spise store mængder cheddarost, da det kan give maveproblemer.
  • Schweizerost: Schweizerost bruges ofte i sandwich, og den regnes for at være en sund ost for mennesker, fordi den har et højt indhold af protein og et lavt indhold af natrium og fedt. Ligesom cheddar har den et lavt laktoseindhold, men den kan stadig give fordøjelsesproblemer.
  • Mozzarella: Mange katteejere har taget deres kat i at snige sig ind i pizzaæsken, men er den lækre ost godt for din kat? Ikke særligt. Bløde ostetyper som mozzarella, både rå og tilberedte, kan være sundhedsskadelige for katte, fordi de har et højt indhold af laktose. Hytteost og smørost indeholder de samme risici og bør derfor undgås.
  • Brie: Brie er en populær blød ost fremstillet af råmælk, men den kan indeholde salmonella og listeria, som er patogener, der kan forårsage alvorlig sygdom. Andre bløde ostetyper, der skal undgås, er blåskimmelost og camembert.
  • Blåskimmelost: Ved du, hvad der gør osten blå? Mug. Disse ostetyper, herunder Stilton, er fremstillet af kulturer af muggen Penicillium, der kan være giftig for katte. Derfor må du ikke give din kat ost med mug.

En glad kat

At fodre din kat med lidt ost en gang imellem bør ikke være et problem, men spørg din dyrlæge, om det er en god idé at give din kat ost. Hvis du giver din kat ost, skal du kun give den det en gang imellem og i små mængder. Så skal den nok blive glad!

Christine O'Brien

RELATEREDE ARTIKLER

RELATEREDE PRODUKTER