Hvor ofte bør jeg fodre min hund?

$authorText
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Hunde, der er i voksealderen, har brug for masser af foder og din dyrlæge vil formentlig fortælle dig, at du skal fodre din nye hvalp flere gange om dagen. Men hvad så, når hund bliver ældre? Du spekulerer måske over, "hvor ofte du skal fodre din hund?" eller "hvor meget din hund skal spise?"

Til at besvare disse spørgsmål kan du her læse nogle vejledende retningslinjer for fodring, der gælder for legesyge hvalpe, rolige seniorhunde og alle aldersgrupper derimellem.

Korrekt ernæring til hvalpe

Hvalpe vokser hurtigt og forbrænder rigtig meget energi og derfor skal de spise meget næringsrigt foder, og de har brug for det ofte. Du skal starte med at fodre din hvalp ofte og derefter gradvist og langsomt vænne den til at spise færre gange i løbet af dagen. Denne fremgangsmåde vil hjælpe dem med at vokse sig store og stærke.Jack Russell terrier hvalp spiser foder af en hundeskål.

6 til 12 uger

Hvalpe bør spise foder, der er ernæringsmæssigt udviklet til at opfylde de behov, der opstår, når dens knogler er i fuld udvikling, når dens muskler vokser, og når den farer rundt og brænder en masse energi af. Kvalitetsfoder til hvalpe indeholder den rigtige mængde protein, DHA (docosahexaensyre) og vitaminer, så din hvalp kan vokse i et passende tempo. The Kennel Club UK anbefaler, at man fodre sin hvalp fire gange om dagen i denne periode. Derudover er det en god idé at starte med at fodre din hvalp med vådfoder for at hjælpe den med at tygge.

3 til 6 måneder

Kennel Club anbefaler, at man trapper fodringen ned til tre gange om dagen, når hvalpen bliver fire måneder gammel. Du skal blive ved med at fodre den med portioner, der er tilpasset dens hvalpestørrelse, indtil du kan se, at dens babymave og buttede form begynder at ændre sig, da det er tegn på, at deres krop begynder at blive moden.

6 til 12 måneder

Når din hund er blevet seks måneder, anbefaler kennelklubben, at man reducerer fodringen til to gange om dagen. Husk, at din hunds energiniveau kan falde, når den er blevet kastreret. Derfor skal du være ekstra opmærksom på at give den rigtige mængde foder. Det er også et godt tidspunkt at begynde at overveje, hvilken type foder du vil give, når du skifter fra hvalpefoder til voksenfoder. Du bør altid spørge til råds hos din dyrlæge omkring din hvalps individuelle behov. Tommelfingerreglen er dog, at små og mellemstore racer typisk overgår til voksenfoder ved 12-måneders alderen, mens store og kæmpestore racer i nogle tilfælde først skal overgå til voksenfoder ved 18-måneders alderen.

Når du overgår til voksenfoder, er det en god idé at gøre det over en periode på 5-7 dage. Hvis du skifter for hurtigt, kan det give din hund maveproblemer. Hvis du vil skifte fodertype, skal du blande din hunds nuværende foder med en lille mængde af det nye foder. I løbet af en uges tid skal du gradvist reducere mængden af det nuværende hundefoder, mens du gradvist øger mængden af det nye hundefoder for en sikker og behagelig overgang.

Som det gælder med alt andet, der spiller en afgørende rolle for din hunds generelle sundhed og udvikling, er det vigtigt, at du taler med din dyrlæge om, hvordan du fodrer den korrekt. Selv om der ofte er angivet fodervejledninger på emballagen både på poserne og dåserne, så kan kaloriebehovet variere fra hund til hund afhængigt af race, vægt, aktivitetsniveau og meget mere. Din dyrlæge kan give den bedste anbefaling og vejledning til korrekt fodring af din hvalp for at sikre en sund vækst.

Sådan fodrer man en voksen hund

Når din hund er blevet voksen, skal du sørge for, at du fodre den med hundefoder, der holder den sund og rask for at undgå den udvikler sundhedsproblemer. Fodertypen og portionsstørrelsen bør tilpasses dens race, størrelse og livsstil. Også i dette tilfælde er det en god idé at tale med din dyrlæge for at sikre, at de får en tilstrækkelig mængde næring.

1-til 7-års alderen

De fleste hundeejere fodrer deres voksne hunde med to halve portioner om dagen. Hvor meget er det? Det afhænger af din hund. Vej foderet af i stedet for at bruge øjemål, for at sikre din hund får den rigtige mængde foder hver dag. Hold øje med din hunds vægt og vær opmærksom på tegn på vægtforøgelse. Skær ned på foderet, hvis det er nødvendigt, under tilsyn af din dyrlæge. Nogle tegn på overvægt er: du kan ikke mærke din hunds ribben, din hund har ikke længere en tydelig talje, den har fedtpuder på hofterne og ved haleroden, og din hund har en vraltende gang.

Hunde bør spise på faste tidspunkter, det mest almindelige er en gang om morgenen og en gang om aftenen - det vigtigste er dog, at du er konsekvent. Husk også, at det har en væsentlig betydning, hvilken type foder du vælger. Hvis din hund ikke er ret aktiv, skal du overveje en type foder, der passer til dens livsstil, så du sikrer dig, at den stadig får de rigtige næringsstoffer uden at tage på i vægt.

Ældre end 7 år

Din hund er ved at blive ældre og måske også en anelse langsom. Husk, at hunde ældes hurtigere end mennesker, og derfor oplever hunde større helbredsmæssige ændringer meget tidligere i livet end mennesker. Vælg en type foder, der er specielt sammensat af ingredienser, der understøtter din hunds hjernefunktion, immun- og fordøjelsessystem, energiniveau og en flot pels. Foder, der er tilpasset ældre hunde, tager hensyn til deres energiniveau, som sandsynligvis er blevet lavere. Hvis du vælger det rigtige foder, kan du give din ældre hund den rette mængde kalorier og de ekstra næringsstoffer, der vil hjælpe den med at få sit ungdommelige sind tilbage.

Sådan plejer man en senior-hund


Din hund er officielt trådt ind i senior-alderen. Din hund ændrer sig med alderen, så sørg for at være opmærksom på dens ernæring og sundhed, og spørg til råds hos din dyrlæge for at finde ud af, om du bør skifte til et foder til senior-hunde.

Långhåret, blandet race senior-hund dufter til en hundeskål, mens kvinder hælder foder i den. title=Større racer ældes nogle gange tidligere end mindre racer, så det er vigtigt at løbende at spørge din dyrlæge, hvornår din hund har nået sine gyldne år. Din Jack Russell terrier kan f.eks. stadig løbe rundt i huset, når den er blevet 11 år, men din golden retriever kan allerede begynde at blive langsommere i en alder af syv år.

Det kan være det rette tidspunkt at skære ned på foderet for at undgå den vægtforøgelse, der følger med mindre aktivitet. En anden ting, du bør holde øje med, når din hund er i senior-alderen, er vægttab, da det kan være et tegn på sundhedsproblemer, f.eks. tandproblemer. Fortsæt med at fodre den to gange om dagen, da din hund formentlig vil sætte pris på, at I fastholder hyppigheden ved rutinen. Hvis du kan se, at der er sket ændringer i din hunds vægt eller spisevaner, skal du tale med din dyrlæge.

Hvis du fodrer din hund med den rette mængde hundefoder af høj kvalitet i alle dens livsfaser, vil du hjælpe med at holde din firbenede ven sund og rask. Ligesom det gælder for mennesker og mad, så varierer behovet for mængden af foder fra hund til hund, og derfor er det bedst at starte med at rådføre sig med sin dyrlæge.

Husk på, at ovenstående livsfaser og oplysninger kun er vejledende. Sundhedsproblemer kan medvirke til at din hund ældres hurtigere, og ikke bevarer sin ungdommelighed ind i senioralderen. Hvis du holder øje med din hunds helbred, vælger hundefoder af høj kvalitet til alle dens livsfaser og løbende er i kontakt med din dyrlæge, vil du have de bedste forudsætninger for at vide, hvordan du skal fodre din hund, og træffe de bedste valg for dens velbefindende.

Relaterede artikler

  • Hvorfor er antioxidanter vigtige?

    Dogs running Celler er under kontinuerligt angreb fra det man kalder ‘frie radikaler’. De frie radikaler er et ‘biprodukt’ fra kroppens egen forbrænding eller et resultat af eksterne faktorer som forurening.
  • Vådfoder vs. tørfoder til hunde: Hvad er bedst for din hund?

    Det er populært at "pynte" tørfoder med lidt vådfoder på toppen. Faktisk viser undersøgelser, at mange hunde og katte, der får diætfoder fra dyrlægen også får vådfoder købt i supermarkedet.
  • Hunde har andre ernæringsmæssige behov end mennesker

    Ifølge en undersøgelse af hjemmelavet foder til hunde og katte fremgår det, at over 90 procent af foderet var ernæringsmæssigt forkert sammensat og ikke tilstrækkeligt som foder til hunde og katte.
  • Er chokolade giftigt for hunde?

    Dogs running Kan det være sandt? Er chokolade giftigt for hunde? Svaret er ja. Graden af fare kommer dog an på typen af chokolade, størrelsen på hunden og mængden, der bliver spist.

Relaterede produkter