Seks måder at socialisere din nye kat på
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Det kræver tålmodighed, når man skal socialisere en kat og vænne den til det nye hjem. Selv en voksen kat, som er adopteret fra et dyreinternat, kan være bange, genert eller usikker på sine nye husfæller og omgivelser, uanset hvor ekstrovert den er. I det følgende kan du læse, hvordan man giver sin nye følgesvend nok tid og rum til at lære sit nye hjem og sine nye husfæller at kende.
1. Giv din kat tid og plads
En af dine opgaver, når du skal socialisere din nye følgesvend, er at se tingene fra din kats synsvinkel; den er bange og den er kommet til et helt nyt sted, hvor der bor "store, nye væsener" (dig og din familie), som altid vil kramme den og tage den op. Dette kan være overvældende, især for sky katte. Derfor er det en god idé at bede din familie om at holde god afstand til katten i begyndelsen, når den bevæger sig rundt i huset. Din nye kat har brug for tid til at lugte, undersøge og i sidste ende finde sikre steder, hvor den kan flygte hen, hvis det skulle blive nødvendigt. Det giver den mulighed for at udvikle et indre "kort" over huset ved at lære, hvilke rum der tilhører hvem.
2. Den blide kæmpe
I starten skal alle være så stille og rolige som muligt i hjemmet og blot gøre det, de plejer at gøre. Hvis din kat kommer hen til dig, skal du lægge din hånd ned langsomt og roligt, så den kan snuse til den. Start med at kæle din kat på ryggen, stille og roligt. Hvis din kat giver dig lov, kan du også med hånden kæle den på siden af hovedet. Det vil ofte få katten til at gnide sin duft på dig og dermed markere, at du tilhører den. Hold øje med halen for at se, om katten er nervøs eller om den viser hengivenhed; kattehaler kan fortælle, hvordan den har det.
3. Giv katten tid
Hvis din kat har været holdt relativt isoleret eller ikke har set ret mange mennesker i et stykke tid, kan den blive bange, når den møder nye mennesker igen. Sørg for, at din familie og dine venner lader din kat snuse til dem, når den har lyst og tid. Katteadfærdsekspert Marilyn Krieger foreslår, at man starter med at række en pegefinger ud. Det kan tage et par minutter, før katten forbinder denne duft med en velkendt person. Men det er som regel ganske tydeligt at se, når "forbindelsen" er skabt. Når først forbindelsen er skabt, gnider katten sig mod dig, spinder eller giver et kærligt "velkommen tilbage" miauv, som nogle katte giver, når de hilser på en person, de ikke har set i lang tid.
4. Tilbyd et sikkert sted
Under socialiseringen af en kat bør man altid tilbyde den et sikkert sted at gå hen, hvis den er bange. Og dette bør også gælde, selv når den har boet længere tid et sted. Det er en god idé at lade dens kattebur eller transportkasse stå i rummet i starten, så den kan trække sig tilbage, hvis den får brug for at være sig selv. Læg et håndklæde eller noget blødt indeni, som den kan putte sig i. Hvis du ikke har hverken et bur eller en transportkasse, kan du også bruge en papkasse, der er skåret ud og lave en dør i den. Dermed kan katten nemt komme ind og ud, og det er et simpelt tilflugtssted, der kan hjælpe en kat, der er ved at blive socialiseret, med at udvikle tillid til dig med tiden.
5. Beløn den, når den vil socialisere, lad den få sin plads, når den ikke vil
Når din kat kommer ud for at undersøge omgivelserne og hilse på sin nye familie, skal du hilse på den og byde den velkommen med ros, godbidder og kælen. Hvis den holder sig for sig selv, skal du lade den være og ikke forsøge at jagte den. Det er vigtigt at belønne god adfærd og blot ignorere uønskede reaktioner under socialiseringsprocessen. Jo mere åben du er, når den er klar til at socialisere, desto mindre genert vil den blive med tiden.
6. Skab tillid gennem en rutine
Socialiseringsprocessen er nemmest for en kat, når den ved og for tillid til miljøet og rutinerne i et hjem. Det giver katte tryghed at vide, hvad de kan forvente af sin familie og nye gæster i hjemmet. Gør det derfor til en rutine at kæle med den og fodre den, når du får gæster på besøg, som kommer regelmæssigt. Det kan gøre den mere imødekommende over for fremmede og gøre det lettere for den at huske dem. Hvis du fodrer den regelmæssigt med jævne mellemrum viser du, at du er til at stole på, og dette kan få den til at føle sig mindre sårbar. Som det også forholder sig for mennesker, er mad en stor motivationsfaktor, når du skal opbygge et sundt forhold.
Tilbring så meget tid som muligt sammen med din kat uden at interagere direkte med den. Lad være med at presse den til at lege med dig eller komme hen til dig. Du kan f.eks. se fjernsyn eller læse en bog i samme rum. Hvis du starter stille og roligt ud på denne måde, vil din kat med tiden blive mere selvsikker og derefter komme hen til dig, når den er klar.
Det virker måske som en kliché, men det er altså en rigtig god idé at starte langsomt ud. På i hvertfald ét punkt minder katte og mennesker om hinanden; De kan være udadvendte, generte, aggressive og passive. Din kats personlighed vil bestemme, hvor hurtigt den vil vænne sig til sin nye familie. Lad din kat bestemme tempoet, og tving den aldrig til at socialisere. Hvis du har andre kæledyr i hjemmet, anbefaler vi at læse vores artikel om, hvordan man introducerer en ny kat til andre kæledyr.
Forfatterbiografi
Jeanne Grunert
Jeanne Grunert er freelance-tekstforfatter, blogger, og så skriver hun også bøger. Hun er mor til seks adopterede katte og en adopteret hund og hun skriver ofte om dyrepasning, havearbejde og andre livsstilsemner. Læs mere om Jeanne og hendes forfatterskab på hendes forfatter-hjemmeside.
Anmeldt af Dr. Aileen Pypers, BSc, BVSc, PGDip