- Opkastning
- Passivt tilbageløb (gylpning) af indtaget foder og/eller væske (regurgitation)

Hvad er mave-tarm- og fordøjelseslidelser hos katte?
Enhver tilstand, der forhindrer korrekt fordøjelse eller ændrer hastigheden, hvormed foderet passerer gennem fordøjelseskanalen, er en fordøjelseslidelse (mave-tarm-lidelse). Fordøjelseslidelser er en af de hyppigste grunde til at konsultere en dyrlæge.
Fordøjelseslidelser kan føre til dehydrering, underernæring eller andre alvorlige helbredsproblemer, så det er vigtigt, at du genkender tegnene og rådfører dig med din dyrlæge.
Hvad er årsagerne til fordøjelseslidelser hos katte, og hvilke typer er der?
Der er mange forskellige typer af fordøjelseslidelser. Fordøjelseslidelser kan skyldes alt lige fra at spise noget, der er nyt eller upassende for en kat, til betændelse i mave-tarm-systemets organer, foderintolerance eller -sensitivitet, infektioner eller mangel på fordøjelsesenzymer. Nogle katteracer, såsom sphynx, rex og ragdoll, er mere tilbøjelige til at få bestemte fordøjelsesproblemer. Din dyrlæge vil muligvis foretage test for at finde den præcise årsag, hvis din kat har fordøjelsesbesvær.
Almindeligt diagnosticerede betingelser omfatter:
Akut gastroenteritis
En betændt fordøjelseskanal, ofte kortvarigt. Årsagerne kan være indtagelse af harsk eller fordærvet foder eller giftige planter, slugning af fremmedlegemer, indre parasitter (endoparasitter), stress, foderallergier og nogle sygdomstilstande.
COLITIS
Colitis (tyktarmsbetændelse) er mest almindeligt hos katte under fem år og resulterer i hyppig og smertefuld afføring. Hvis din kat oplever colitis, kan afføringen indeholde slim og blod. Colitis skyldes oftest tumorer eller polypper, en ændring i foder, allergier (herunder foderallergier), slugning af fremmedlegemer og visse andre sygdomme.
Diarré
Forårsages af infektioner, indre parasitter, stress, en ændring i foder, snacks med højt fedtindhold eller madrester, fordærvet mad fra skraldespanden og dysfunktionelle organer.
Forstoppelse
Forårsages normalt af dehydrering, utilstrækkelig fiberindtagelse, indtagelse af hår eller andre fremmedlegemer, aldring, tumorer, skader eller knoglebrud, rygmarvssygdom, tyktarmsnervelidelser, stofskifte- eller kirtelsygdomme og svækkelse og mangel på motion.
Pancreatitis
Betændelse eller infektion i bugspytkirtlen, som er en langstrakt, tilspidset kirtel, der findes bag maven. Årsagen er ofte ukendt. Potentielle årsager er nedsat blodcirkulation (på grund af dehydrering eller andre sygdomsforløb), infektioner, anden sygdom eller skader.
Colon irritabile – “nervøs tyktarm”
Ofte forbundet med kronisk betændelse og ubehag i kattens tarme, men er typisk ikke direkte forbundet med mave-tarm-sygdom. Nogle mistænkte årsager omfatter foderintolerancer og manglende evne hos kattefoderet til at passere effektivt gennem mave-tarm-kanalen. Psykisk uligevægt kan ligeledes være en medvirkende årsag til denne tilstand.
Eksokrin pancreasinsufficiens
Denne tilstand, der indebærer nedsat funktion af bugspytkirtlen, er karakteriseret ved vægttab, øget appetit og store mængder af blød afføring. Kronisk pancreatitis er den mest almindelige årsag.
Malabsorption i tyndtarmen
Betændelse i tyndtarmen hæmmer optagelse af næringsstoffer og resulterer i vedvarende diarré, vægttab og manglende appetit hos katten.

De mest almindelige tegn på maveproblemer og fordøjelseslidelser hos katte er blød afføring eller diarré. Du vil måske også bemærke samtlige eller nogle af følgende tegn hos din kat.
- Luft i maven
- Svaghed
- Diarré/forstoppelse
Kroniske fordøjelseslidelser kan være et invaliderende problem for mange katte og kræver prøver og en grundig diagnosticering hos din dyrlæge.
VIGTIGT: Hvis din kat har diarré eller kaster op, kan den blive svært dehydreret. Kontakt din dyrlæge, hvis du bemærker nogen af disse tegn.
-
Kat | Adfærd og Udseende - hillspet.dk
Hvis katte kunne tale, ville deres ejere kunne stille dem en masse spørgsmål, såsom: Er du sulten? Hvorfor kan du godt lide at gemme dig i papirsposer? Er du nødt til at bruge sofaen som kradsetræ? Der er ingen tvivl om, at katte er mystiske, men det er værd at prøve at forstå, hvad de tænker, og hvorfor de opfører sig, som de gør.