Information om og personlighedstræk ved hunderacen fransk bulldog

 

En fransk bulldog er en rolig indehund, og den kræver opmærksomhed og passer godt til en husstand med kun en enkelt person, da den ellers kan konkurrere med andre familiemedlemmer om opmærksomheden.

 

Fransk bulldog – kort fortalt
The French Bulldog Dog Breed

Den franske bulldog er en hund med et godt temperament, som trives med opmærksomhed. Racen gør ikke særlig meget, kun når den har en god grund.

Størrelse:

Vægt:

Han: 11 – 15 kg

Hun: 11 – 15 kg

Skulderhøjde:

Han: 30 cm

Hun: 27 cm

Kendetegn:

Brachycephal (fladt ansigt), korte, buede ben. Oprejste ører (naturligt)

Forventninger:

Energiniveau: Gennemsnitligt

Levetid: 9 – 11 år

Tendens til at savle: Stærk Tendens til at snorke: Stort

Tendens til at gø: Moderat

Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Stort

Avlet til:

At være skødehund

Pels:

Længde: Kort

Kendetegn: Flad

Farver: Sort med eller uden hvid, lysebrun, hvid

Generelt behov for pelspleje: Moderat

Raceanerkendelse:

Udbredelse: Mindre almindelig

En fransk bulldog gør kun, når den finder grund til begejstring, men den pruster og snorker, hvilket er med til at gøre den tiltrækkende.

 

Den franske bulldog ligner en lille kampvogn af bygning og er medlem af mellemstørrelsen i gruppen “non-sporting” hos AKC. Hunden er i denne gruppe sammen med boston terrier og bulldog – de to racer, som den franske bulldog oftest forveksles med.

Den franske bulldog er ikke bare en mini-bulldog. Det mest karakteristiske kendetegn er dens “flagermusører”. Et andet enestående træk for racen er kraniet, som er fladt mellem ørerne. Den franske bulldog er en kompakt, muskuløs hund med en flad, korthåret pels. Racens almindelige farver omfatter lysebrun, hvid og forskellige stribede nuancer. Både han- og hunhunde vejer 11 – 15 kg. Den franske bulldog har et forkortet kranium og næse. Overdreven kort næse og/eller næsebor kan påvirke åndedrætsfunktionen og forårsage snorken og prusten. Dette er et almindeligt sundhedsproblem hos racen, som man skal være opmærksom på. 

Personlighed:

Den franske bulldog er en rolig familiehund, som elsker opmærksomhed. Faktisk kræver den det! Denne hund er ideel til en husstand med kun en enkelt person, da den ellers kan konkurrere med andre familiemedlemmer om opmærksomheden. En fransk bulldog gør ikke ret meget – kun når den er meget begejstret.

Som bofælle:

En fransk bulldog kan trives i alle former for boliger. Denne race er velegnet til at bo i byen, da den ikke har behov for en stor have. Den er ikke beregnet til at komme med på løbeture, men den er altid villig til at gå en rask tur. En fransk bulldog kræver ikke meget foder, og dens korte pels er nem at holde ren. Ansigtsrynkerne bør rengøres jævnligt. Racen trives bedst i hjemmet, når den får al din opmærksomhed.

Historie:

I begyndelsen af 1800-tallet rejste de normanniske kniplere fra England ud for at finde arbejde i Frankrig. De tog mindre bulldogs med sig for at have selskab på gården og hjælp til at jage rotterne væk. I disse nordfranske landbrugssamfund voksede denne hårdføre hunds popularitet hurtigt. Faktisk videreførte de etablerede bulldogopdrættere i England gerne denne “nye” race ved at sælge deres underdimensionerede hunde til franskmændene.

Hunden er velkendt som en meget fashionabel familiehund i overklassen og hos de kongelige. En fransk bulldog, der var forsikret for det (dengang) utrolige beløb på 750 $, var med ombord på Titanic. I slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet blev den franske bulldog betragtet som en overklassehund, og racen tiltrækker stadig feinschmeckere.

Relaterede kattepleje artikler