Information om og personlighedstræk ved hunderacen irsk setter

 

Irsk setter er avlet til jagt. Derfor elsker den at løbe og har behov for en betydelig mængde motion. Den irske setter er en hund i en god størrelse med en højde fra 60 til 70 cm og en vægt på 27 til 32 kg.

 

Irsk setter – kort fortalt
The Irish Setter Dog Breed

Den irske setter har ofte en høj forbrænding og kan have behov for mere foder end andre hunde, som har samme størrelse, men er af mindre aktive racer.

Størrelse:

Vægt:

Han: 27 – 32 kg

Hun: 27 – 32 kg

Skulderhøjde:

Han: 60 – 70 cm

Hun: 60 – 70 cm

Kendetegn:

Flagrende ører (naturligt)

Forventninger:

Energiniveau: Meget energisk

Levetid: 12 – 14 år

Tendens til at savle: Svag Tendens til at snorke: Svag

Tendens til at gø: Svag

Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Stort

Avlet til:

Fuglejagt og apportering (afhentning af bytte)

Pels:

Længde: Medium

Kendetegn: Lige

Farver: Mahognirød, kastanjebrun

Generelt behov for pelspleje: Moderat

Raceanerkendelse:

Udbredelse: Almindelig

Den irske setter er en hund i en god størrelse med en højde fra 60 til 70 cm og en vægt på 27 til 32 kg. Den virker høj og elegant af udseende med ret lange ben og en lang hals. Ørerne hænger, og snuden er moderat med et tydeligt stop (pandeafsats).

Kronen på værket hos den irske setter er selvfølgelig pelsen, der varierer i farve fra dyb mahognifarve til en lysere rød. Pelsen er flad og nogenlunde lige (kan have lidt krusning) og af middellængde. Længere hår ses bag på benene, på brystet og hængende fra halen. Desuden har ørerne en silkeagtig kant.

Det samlede indtryk af den irske setter er, at den er glamourøs og elegant, selvom læberne ofte er noget hængende, og der kan være en vis savlen. Det er typisk en hårdfør hund, der ofte lever, til den er 12 til 14 år gammel.

Personlighed:

Selvom den i starten fik anerkendelse for sit pragtfulde ydre, er den irske setter lige så kendt for sin “lystige” fremtoning. Den er hundeverdenens klodsede og fjollede bølle, da den er livlig, intelligent og har en tydelig sans for spilopper.

Man bør altid huske, at denne hund er en jagthund, der er avlet til at løbe hele dagen lang over ujævnt terræn. Den har en god indstilling til træning, men hvis den forsømmes, vil den begynde at løbe selv, og den kan begynde at tygge på ting, gø og grave.

Den irske setter er typisk en udadvendt og venlig hund – både over for mennesker og andre hunde. Men den skal introduceres for andre, mindre kæledyr med forsigtighed, fordi den er en jagthund. Det er vigtigt, at den får noget vejledning i at omgås mennesker, for at modvirke den skyhed, som nogle få hunde i racen har.

Som bofælle:

Man bør medtage pelsplejen i sine overvejelser. Pelsen skal kontrolleres dagligt for urenheder og børstes igennem to eller tre gange om ugen. Dette kan være en hurtig pelspleje, men skal foretages konsistent.

Som nævnt er den irske setter stadig præget af dens oprindelse som jagthund, og den har brug for en god portion motion for at være glad og være en god familiehund. Samtidig med, at den skal have nogle lange løbeture, er det vigtigt, at den får noget træning. Det er en kvik hund, og den kan lide at arbejde. Tålmodighed og en fast, men blid optræden er nødvendig for at træne den irske setter. Disciplin kombineret med humoristisk sans gør de fleste irske settere til velopdragne familiemedlemmer. Mange irske settere konkurrerer i hundesportsgrene, og de klarer sig særligt godt i lydigheds- og jagtprøver.

Regn ikke med, at en irsk setter vil vogte huset, selvom den måske gør som alarm. Den irske setter er typisk venlig og kan være en god familiehund, men den kan være en smule for stor og voldsom til små børn. Den skal have nogen træning i at omgås mennesker, fordi nogle hunde af denne race er sky.

Historie:

Den irske setter er den yngste af de tre setterracer i AKC og nedstammer formentlig fra især den engelske setter. De irske jægere ville have og havde brug for en hurtig arbejdshund med en stærk lugtesans, og den lyse farve var nem at spotte i skovtykningen.

I starten var de irske hunde røde og hvide, men så kom der en “skelsættende” hund, der skubbede udviklingen i retning af den helt røde hund. Champion Palmerston var en pragtfuld rødmahognifarvet hund med en lettere knoglebygning, der dukkede op på arenaen i 1862. De fleste af nutidens irske settere nedstammer fra den.

Der er nu og da spekulationer om, hvorvidt pointeren har influeret på den irske setters baggrund, men de fleste opdrættere benægter dette. I dag er den irske setter en elsket familiehund og nogle gange en jagthund. Racen har haft nogle store udsving i populariteten, en af gangene som følge af Disneyfilmen og bøgerne “Hunden i vildmarken”.

Relaterede kattepleje artikler