Information om og personlighedstræk ved hunderacen staffordshire bull terrier

 

På trods af dens stærke udseende er staffordshire bull terrier en hengiven hund og ikke en kamphund. Den er blid, medgørlig, nem at passe og vil altid gerne lege.

 

Staffordshire bull terrier – kort fortalt
The Staffordshire Bull Terrier Dog Breed

I England har staffordshire bull terrier kælenavnet “nanny dog” på grund af dens ry som barnets legekammerat og vogter.

Størrelse:

Vægt:

Han: 15 – 18 kg

Hun: 13 – 15 kg

Skulderhøjde:

Han: 48 cm

Hun: 45 cm

Forventninger:

Levetid: 12 – 14 år

Dagligt gennemsnitligt kalorieindtag: Lavt

Tendens til at savle:  Medium

Tendens til at gø: Svag

Tendens til at grave: Stærk 

Pels:

Længde: Kort

Kendetegn: Flad

Farver: Rød, lysebrun, sort, hvid, blå, stribet med eller uden hvid 

Generelt behov for pelspleje: Lille

Raceanerkendelse:

Udbredelse: Mindre almindelig

 

Man skal ikke tage fejl af denne hund. Staffordshire bull terrier ser ud til at være sej af natur.

Hunden er forholdsvis bred og en smule længere, end den er høj, hvilket giver et lavt tyngdepunkt. Men det mest bemærkelsesværdige er de kæmpestore muskler og brede kæber. Denne hund udviser styrke, men alligevel er den overraskende adræt og hurtig.

Dens bastante, ret korte krop er meget tung. Den vejer fra 13 til 18 kg og måler fra 40 til 50 cm i højden. Den giver indtryk af at være meget større, end den faktisk er.

Halen er mellemlang og holdes lavt. De er små og har form som en visnet rose eller er halvt rejste. Den korte, glatte pels findes i mange farvevarianter.

Personlighed:

I sit hjemland England har staffordshire bull terrier kælenavnet “nanny dog”; så stort er dens ry for at være barnets legekammerat og vogter. På trods af dens bistre udseende er denne hund hengiven og ikke en kamphund. Det er karakteristisk for racen, at hundene er blide, medgørlige og legesyge. Selvom den ikke er ude på ballade, vil en staffordshire ikke vige tilbage for en udfordring, og den enes ikke altid så godt med andre hunde.

Lydighedstræning er mulig, men det er ikke dens stærke side. Træningsmetoder med tvang vil ikke føre nogen vegne, men hvis træningen bliver til en leg, er en stafford mere end villig til at være med.

Som bofælle:

En staffordshire bull terrier er en hund, der behøver to ting i livet – tæt kontakt med mennesker og mulighed for at lege. Den er alt for meget menneskehund til at være lukket ude i haven, og alt for meget en atlet til at være tvunget til at være indenfor hele dagen. At bo sammen med en stafford medfører, at man skal bruge tid sammen med den både indenfor og udenfor. Hvis den får den rigtige træning af krop og sind, er stafford en familiehund med en god adfærd.

Da en staffordshire ikke er god til at være sammen med fremmede hunde, skal man sørge for, at den ikke møder hunde, når den går løs.

Hunden er nem at pleje; den har ikke behov for særlig pelspleje.

Historie:

Som alle bull terriere kan staffordshire bull terrier spore sin oprindelse tilbage til krigshunden molosseren i oldtidens Grækenland. Molosserne var udgangspunktet for den store mastiff i Europa, og derefter opstod den hundetype, der blev avlet for at lokke tyre og andre dyr.

Staffordshire bull terrier kom med i English Kennel Club i 1935 og i American Kennel Club i 1974. Racen har fundet sin plads hos mange familier, som syntes, at hunden var lige så modig, som den var trofast.

Relaterede kattepleje artikler