Information om og personlighedstræk ved hunderacen lhasa apso

Den er større i længden end i højden, halen holdes krøllet op over ryggen, og hovedet holdes stolt oppe. Når denne hund er i fuld udstillingspels, kan begge ender se ens ud!

Hovedet fremstår rundt, og den rigelige pels og ørerne med de lange hår hænger yndefuldt ned. Pelsen er et af de særlige kendetegn ved lhasa apsoen. Den er lang og fejende, tung og tæt. I ansigtet kan øjnene være skjult bag det lange hår, og der er også et langt skæg. Snuden er en smule kort, hvilket giver den underbid.

Næsten alle farver accepteres, men de mest populære er løvefarver i nuancerne hvede, honning eller guld med sort på spidsen af ørerne, halen og skæghåret. Man kan se sorte, grå, skiferfarvede, hvide og endda tofarvede hunde.

Personlighed:

Man bør altid huske, at lhasa apsoen blev avlet som både vagthund og selskabshund. Denne hund kan være reserveret over for fremmede, selvom den er hengiven over for mennesker, som den kender og stoler på. Den skarpe advarselsgøen kan blive et problem, hvis hunden ikke får vejledning i, hvornår det er passende.

Lhasa apsoen er en hund, der har det bedst med rimelig meget socialisering og masser af menneskeligt selskab. Den er ikke altid god sammen med andre hunde, så den skal socialiseres med hunde, kæledyr samt mennesker, helt fra den er hvalp. Nogle lhasa apsoer kan være mistroiske af natur og afvisende. Men derhjemme sammen med familie og venner er den livlig og kan være næsten fjollet.

Som bofælle:

Lhasa apsoen er “nem at have på kost”, så alt for mange godbidder og for lidt motion kan nemt føre til overvægt. Heldigvis er den så lille, at regelmæssige gåture to eller tre gange om dagen er tilstrækkeligt. Lhasa apsoen er en intelligent hund, men lidt stædig og selvstændig, så træning er et must. Det fungerer bedst med en fast, men tålmodig tilgang.

Lhasa apso skal som hvalp trænes grundigt i socialisering med både mennesker og andre dyr, også andre hunde. Den er en fremragende vagthund med en skarp, højlydt advarselsgøen. Lhasa apso kan klare sig godt sammen med børn, men den skal overvåges og være sammen med dem tidligt. Hundene er kendt for at leve længe. Det er ikke unormalt, at de bliver 18 – 19 år. Rekordholderen er en højt præmieret avlshund, som levede i 29 år!

Historie:

Lhasa apso er en ældgammel race, som blev opdrættet i Tibet ud fra den tibetanske terrier og tilsvarende tibetanske hyrdehunde. Da Tibet konverterede til buddhisme i det 7. århundrede e.Kr., blev lhasa apsoen etableret som en egentlig race. Buddha siges at have haft magt over løver, og lhasa apsoen med sin store pels, et hoved fuldt af hår og løvefarver blev omtalt som “løvehunden”.

Lamaer (tibetanske præster) siges at blive genfødt som lhasa apsoer, hvis de ikke når til Nirvana. Ikke alene holdt Dalai Lamaer lhasa apsoer som kæledyr. De brugte dem også som gaver til hædersgæster. Lhasa apsoer, som blev sendt til Kina, blev brugt til at fremavle racerne shih tzu og pekingeser. Lhasa apsoen var ikke kun kæledyr og ledsager, men også vagthund på grund af sin vagtsomme natur og skarpe gøen.

I den første tid efter lhasa apsoens ankomst til Europa og Nordamerika resulterede forvekslinger i, at man krydsede den med shih tzu og muligvis tibetansk terrier. I 1930 var racerne imidlertid blevet adskilt, og standarderne for dem blev nedskrevet.

Pelsplejen kan være tidskrævende, hvis du vil holde en lhasa apso i fuld udstillingspels. Omhyggelig børstning er nødvendig for at fjerne snavs og undgå sammenfiltringer. Mange hundeejere får deres lhasa apso klippet korthåret to gange om året for at gøre pelsplejen nemmere. Lhasa apsoen ser flot ud, når den er klippet pænt, og den løber vildt omkring, som om den er blevet befriet for vægten af håret, lige efter en trimning!