En yorkshire terrier er energisk, ilter og dominerende, men den er også hengiven. Den anses for at være en god hund at have i en lejlighed, men den kan være stædig, når den skal gøres stueren.
Yorkshire terrieren er kuldefølsom og tilbøjelig til at blive forkølet, så den skal beskyttes godt.
Størrelse:
Vægt:
Han: 1 – 4 kg
Hun: 1 – 4 kg
Skulderhøjde:
Han: 17 cm
Hun: 15 cm
Kendetegn:
Lang ryg, opretstående ører (naturligt)
Forventninger:
Energiniveau: Meget energisk
Levetid: 14 – 16 år
Tendens til at savle: Svag
Tendens til at gø: Stærk
Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Moderat
Avlet til:
Jagt på små skadedyr
Pels:
Længde: Lang
Kendetegn: Lige
Farver: Blå og brun
Generelt behov for pelspleje: Stort
Raceanerkendelse:
Udbredelse: Almindelig
Yorkshire terrieren er blandt de mindste hunde med sin højde på kun 15 – 17 cm og en vægt på 1 – 4 kg.
Den har et lille hoved, og snuden er mellemlang. Ørerne er v-formede, sidder højt på hovedet og er opretstående. Kroppen er kompakt med en lige ryg.
En yorkshire terriers mest karakteristiske træk er dens pels, som er lang, fin og lige. Pelshårene har en stålblå farve på kroppen og halen, og andre steder er de brune. Det lange hår på toppen af hovedet er et andet karakteristisk træk, og det er ofte samlet med et hårbånd, hvilket giver hunden et frejdigt udseende.
En yorkshire terrier lever omkring 12 til 15 år.
Valg af foder til Yorkshireterrieren
Den lille terrier tilhører kategorien af mindre hunderacer, derfor lever den gennemsnitligt længere end en stor hund. Men den lille størrelse betyder også, at den udsættes for mere kontakt med frie radikaler, disse kan skade celler og DNA, herunder i nerve- og immunsystemerne. Et foder tilpasset små hundes særlige behov kan hjælpe med at minimere disse skader. Hill's Science Plan Small & Mini indeholder et højt niveau af klinisk dokumenterede antioxidanter, for at give din lille hund den immunitet den har brug for. Udover det høje niveau af klinisk dokumenterede antioxidanter indeholder Small & Mini foderet også en special blanding af omega-6 og omega-3 fedtsyrer, som fremmer sund hud og en flot pels. Læs mere, om hvad du skal være særligt opmærksom på når du vælger foder til din Yorkshireterrier.
Personlighed:
Yorkshire terrierens lille størrelse står i kontrast til dens personlighed, som er energisk, ilter – og dominerende. En yorkshire terrier er hengiven, men den vil også have masser af opmærksomhed, så racen er et godt valg til dem, som gerne vil overøse deres hund med kærlighed.
Yorkshire terrieren er fremragende som vagthund. Men den kan være afvisende over for børn, hvis den ikke behandles respektfuldt eller blidt. Nogle kan også være aggressive over for andre små dyr, men nogle yorkshire terriere lever ganske fredeligt sammen med andre hunde og endda katte.
Yorkshire terrieren kan gø meget, men det er muligt at træne den til ikke at gø alt for meget. Nogle kan også være stædige, når de skal gøres stuerene.
Som bofælle:
Da yorkshire terrieren er så lille, har den ikke brug for en masse plads til motion. Den kan også trænes til at besørge på aviser, og derfor er den god til at bo i lejlighed, men den nyder også gåture udendørs.
Yorkshire terrieren fælder kun lidt, men dens pels kræver jævnlig pleje, så den er i god stand og ser pæn ud. Hvis den er klippet, skal den kæmmes eller børstes mindst en gang om ugen. Hvis pelsen beholdes lang, er der behov for mange flere timers pleje og en professionel trimning engang imellem.
Racen er kuldefølsom og tilbøjelig til at blive forkølet, så en yorkshire terrier skal beskyttes mod dårligt vejr. Ved gåture udenfor i køligt vejr bør den have en hundefrakke på.
Historie:
Yorkshire terrieren blev fremavlet i Yorkshire i England på Dronning Victorias tid. Racen menes at nedstamme fra flere andre terriere, herunder malteseren, black & tan manchester terrier og dandie dinmont terrier samt nogle racer, der nu er uddøde, såsom clydesdale terrier.
Andre historiske oplysninger om racen er usikre eller modstridende. Nogle mener, at hundene blev avlet af arbejdsmænd i det nordlige England, som ikke så godt kunne holde store hunde, men alligevel ønskede en ilter følgesvend. Andre rapporter nævner, at yorkshire terrieren blev fremavlet til at fange rotter, som var en plage i mineskakter, og til at kunne komme ind i grævlinge- og rævegrave. Endnu en teori er, at nogle skotter, som arbejdede på Yorkshires uldfabrikker, fremavlede racen.
Den oprindelige yorkshire terrier var større end dem, der findes i dag. Gennem selektiv avl blev hundene gjort mindre og blev en moderigtig hund at eje. I USA så man første gang racen på udstillinger i slutningen af 1800-tallet. I dag er en yorkshire terrier primært en forkælet selskabs- og skødehund.