Regelmæssig pleje til Katte

Få mere at vide om, hvordan du plejer din kat, ved at læse disse artikler.

0 Sortér resultater efter

Relevans

Pleje af din kat

Der er meget at tænke på, når man ejer en kat. Glem ikke, at ingen katteejer er perfekt! De fleste lærer hen ad vejen, men lige nu og her kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.

God pleje derhjemme

Dit hjem kan være det sted, hvor din kat føler sig bedst tilpas, men det kan også være det farligste sted, hvis du ikke tager nogle forholdsregler. Gør dit hjem “kattesikret” ved at gennemgå det minutiøst fra en kats perspektiv. Du finder måske åbne skabe – lås dem, så din kat ikke kan komme i nærheden af giftige kemikalier, såsom kølervæske. Løsthængende snore eller ledninger af enhver art bør også gemmes af vejen eller fastgøres for at undgå ulykker eller skader. Sørg også for at placere stueplanter uden for rækkevidde, da nogle af dem er giftige for katte. Dette er blot nogle af de farer, du bør være opmærksom på. Søg i artiklerne i denne sektion for at få yderligere information.

At rejse med katte

De fleste katte bryder sig ikke om at rejse. De foretrækker faktisk at blive på eget territorium og er ikke glade for at være væk hjemmefra. Men hvis du beslutter dig for at rejse med din kat eller flytte til et nyt hjem, skal du sørge for at have en passende transportkasse. Indtil katten har vænnet sig til sit nye territorium, skal du desuden sikre, at den ikke har mulighed for at løbe sin vej. Det kræver lidt mere planlægning at flyve med katte, da nogle luftfartsselskaber kræver, at katte rejser i en separat del af flyet, som er opvarmet og under tryk.

Pleje af din kats pels

Som du sikkert allerede ved, bruger de fleste katte en stor del af tiden på at pleje deres pels – men sommetider har de brug for lidt hjælp (for eksempel når deres pels filtrer). Hver gang, du børster din kats pels, skal du sørge for, at katten er afslappet. Hvis du skal børste pelsen, skal du begynde med at børste kattens favoritsteder og derefter blidt og langsomt gå videre til andre områder, så det bliver en god oplevelse for jer begge to.